Menières sygdom

Menières sygdom skyldes øget dannelse af den tykke væske (endolymfen) i buegangene i det indre øre. Årsagen til, at der dannes ekstra væske, er ikke kendt, men arv spiller en rolle, idet 20 % med Menières sygdom har familiemedlemmer med samme sygdom.

Sygdommen viser sig ved anfald af svimmelhed, høretab og tinnitus. Det er ikke ualmindeligt, at der ved begyndelsen af sygdommen kun optræder et enkelt af disse symptomer, men med tiden optræder anfaldene ofte med flere symptomer.

Sygdommen starter som regel i 30-50 års alderen med anfald, der kun rammer det ene øre. I det ramte øre opleves der nedsat hørelse, tinnitus eller øresusen og en fornemmelse af at have en klap for øret. Samtidig er der gyratorisk svimmelhed med kraftig rotationsfornemmelse, kvalme og opkastninger. Det typiske anfald varer fra 20 minutter til flere timer med efterfølgende træthed og ubehag i endnu længere tid. Hørelsen vil typisk svinge og mellem anfaldene være normal.

Forløbet af Menières sygdom er uforudsigeligt. Selv om sygdommen starter i det ene øre vil næsten halvdelen - over en 20 års periode - blive ramt på begge ører. Anfaldenes hyppighed og sværhedsgrad aftager hos 80 % (man siger at sygdommen brænder ud), men hørelsen bliver gradvis dårligere og hos de fleste bliver høretabet permanent. Svimmelheden forsvinder med tiden helt. Tinnitus eller øresusen kan blive konstant og er meget generende. Mange med Menières sygdom har flere sygedage og over halvdelen bliver førtidspensionerede.