Sprængt trommehinde
Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet
Trommehinden kan gå i stykker ved slag mod øret, eksplosion, for kraftig skylning af øret eller pludselig trykstigning i øregangen for eksempel under en flyrejse. Trommehinden kan også gå i stykker i forbindelse med mellemørebetændelse og så løber der pus og blod ud af øret.
Når der går hul på trommehinden, gør det kortvarigt ondt. Samtidig bliver hørelsen let nedsat, det suser i øret og man får klapfornemmelse.