15 spørgsmål til audiologen

Spørgsmål 1 - Er det ikke bare naturligt, at man hører dårligere med alderen?

Jo, det er det, fordi der sker en naturlig degenerering af hårcellerne med alderen. Ligesom vores gulvtæpper slides mest, hvor vi går mest på det (ved indgangsdørene), så sker det samme for hørelsen. De lyse toner slides mest, fordi de mørke skal henover, for at blive registreret. Langt de fleste af dem, der har høreapparat, har en aldersbetinget hørenedsættelse. Selvom vi alle med tiden kommer til at høre dårligere, er der jo heldigvis i dag gode muligheder for at afhjælpe høretabet med høreapparat. Man skal dog vide, at et høreapparat ikke giver den naturlige hørelse tilbage. Et høreapparat kompenserer for høretabet. Det hjælper én til at høre det, som man ikke fra naturens side kan høre så godt mere. Men et høreapparat er et hjælpemiddel, og hvis man hører meget dårligt og skelner dårligt, så vil et høreapparat bedst hjælpe i en-til-en samtaler.

Spørgsmål 2 - Hvordan ved man, man har et høretab?

Ofte ved omgivelserne det, før man selv bliver opmærksom på det. Et høretab kommer nemlig typisk snigende over en årrække. Ellers vil kendetegnene være øget træthed (fordi man koncentrerer sig mere om at høre), øget usikkerhed (fordi man ikke er sikker på at man få det hele med), øget irritation (det virker som om folk omkring en er begyndt at mumle) eller nervøsitet omkring, om man er begyndende dement (en følelse af at man pludselig ikke forstår og kan fastholde det, der bliver sagt).

Spørgsmål 3 - Kan man gøre noget for at forebygge et høretab?

Den aldersbetinget hørenedsættelse kan ikke forebygges, men den støjrelaterede kan. Undgå for meget støj over for lang tid. Hvis vi er i støj på omkring 80 dB anbefales høreværn, og vi må maximalt være i støj omkring 85 dB i 8 timer om dagen. Vi kan altså tåle ret meget lyd, og det er vigtigt at tage det alvorligt, hvis man oplever ”alarmsignaler” fra høresystemet (fx susen eller høj lyd indefra eller hvis man begynder at føle ubehag ved almindelige hverdagslyse). I så fald er høresystemet overbelastet, og man skal være opmærksom på at beskytte sin hørelse.

Spørgsmål 4 - Kan man vænne sig til at gå med høreapparater?

Ja, det kan man. Nogle vænner sig til det med det samme, mens andre har brug for lidt tid. Gennemsnitligt siger vi som regel, at det tager omkring 3 - 6 måneder inden hjernen har vænnet sig til det ændrede lydbillede, som høreapparaterne giver. Det er vigtigt at gå med apparaterne hver dag, helst i 4 timer eller mere. Og det er vigtigt at få hjælp til at komme godt i gang med at bruge sine høreapparater, hvis det ikke helt lykkes for én på egen hånd.

Spørgsmål 5 - Hvordan ser høreapparater egentlig ud?

Et høreapparat kan både sidde inde i øregangen eller bag øret, enten med en åben ”tip” i øregangen eller med en prop, der slutter til. Generelt er det sådan, at det er høretabets art og omfang (altså hvilken type hørenedsættelse man har, og hvor godt/dårligt man hører), der har betydning for, hvilke apparater, man får tilbudt. Jo dårligere man hører, jo større vil høreapparatet typisk være (for at der er plads til al den elektronik, der skal give en den forstærkning man mangler, og for at der er plads til en telespole, så man kan få adgang til teleslynge).

Spørgsmål 6 - Hvad koster et høreapparat?

Det kan være meget forskelligt, og det er op til dig selv, hvor meget du ønsker at ofre. Nogle kan man evt. få gratis (dækket af det offentlige tilskud) andre skal man betale for. Generelt kan man sige, at jo mere du betaler for et høreapparat, jo mere kan det, jo bedre er komforten for dig, og jo større mulighed har audiologen for at tilpasse apparaterne særligt til dig og dine lyttebehov. Mange af funktionerne kan være yderst svære at forstå, men de fungerer automatisk i apparaterne, så det er ikke besværligt for dig. Det er audiologens arbejde, at få det til at fungere godt .

Spørgsmål 7 - Hvad er et audiogram?

Et audiogram er en kurve over den svageste lyd, du kan registrere fra de allerdybeste toner til de allerlyseste. Audiologen kan bruge kurven til at indstille høreapparaterne efter, så de passer til netop din hørelse. Kurven kan også være med til at indikere årsagen til dit høretab .

Spørgsmål 8 - Er der alternativer til høreapparater?

Ja, men i langt de fleste tilfælde vil høreapparaterne være den enkleste og bedste løsning. Ellers kan man (i svære tilfælde) supplere eller erstatte høreapparatbehandlingen med tegnstøttet kommunikation, lysgivende tekniske hjælpemidler eller hovedtelefon med indbygget mikrofon .

Spørgsmål 9 - Skal man gå til både en ørelæge og en audiolog?

Man skal altid i første omgang tilses af en ørelæge, der skal diagnosticere, give en prognose og henvise til behandling. Et høreapparat er en lægeordineret behandling .

Spørgsmål 10 - Hvad sker der, hvis jeg ikke gør noget ved min hørelse?

Der er risiko for, at det bliver sværere for dig, at vænne dig til høreapparaterne senere i livet, hvor din hørelse måske er så forringet, at du ikke kan leve uden høreapparat. Der kan også være større risiko for at udvikle skelnetab eller demens, da hjernens hørecenter ikke udfordres/bruges. Hjernen forsøger hele tiden at bruge sin kapacitet bedst muligt, så hvis nervebanerne i ét område ikke anvendes (fx ved høretab), så flyttes nervebanerne til et andet og mere aktivt område i hjernen. De vil flyttes retur, hvis aktiviteten genoptages (fx ved anvendelse af høreapparat).

Spørgsmål 11 - Er det rigtigt, at hvis ikke man får høreapparat, så kan man blive dement?

Ja, der er studier, der peger på, at demens i større grad kan holdes på afstand, ved anvendelse af høreapparater. Det skyldes nok den ekstra aktivering af hjernen, som holdes i sving.

Spørgsmål 12 - Hvad er de 5 mest almindelige grunde folk giver, når de vælger at få høreapparater?

At deres samlever klager over den dårlig hørelse.

At deres børn/børnebørn klager over den dårlige hørelse.

At de selv oplever problemer med at følge med i samtaler i støjfyldte miljøer.

At de selv oplever, at de ikke kan passe deres job optimalt/fungere socialt på arbejdspladsen.

At de hører så dårligt, at de slet ikke kan leve et liv uden høreapparater.

Spørgsmål 13 - Er der sammenhæng mellem Tinnitus og høretab?

Ja, det er der. Størsteparten af dem, der har tinnitus, har også et høretab. Heldigvis hjælper det ofte på tinnitus-generne at få et høreapparat. Desuden oplever mange, der både har høretab og tinnitus, at deres tinnitus bliver nemmere at leve med, hvis de får et høreapparat. Det skyldes sandsynligvis, at hjernen via høreapparatet bliver præsenteret for noget af den lyd, som man mangler pga. høretabet og dermed fokuserer mindre på den indre lyd (tinnitus).

Spørgsmål 14 - Det er mine kone der siger jeg har et problem, er det så ikke hendes problem?

Det er altid et fælles problem at få kommunikationen til at fungere mellem to parter. Du skal gøre dit (fx få et høreapparat), og hun skal gøre sit (fx tale direkte til dig, slukke for unødig baggrundsstøj mv.).

Spørgsmål 15 - Hvordan kan jeg bedst bede mine omgivelser om at tage hensyn til mit høretab?

Du kan starte ved selv at være en rollemodel for god kommunikation. Tal selv klart og tydeligt, lyt tålmodigt og spørg ind til emnet, hvis du er i tvivl. Vær opmærksom på støjende omgivelser, og vær aktiv på at flytte jeres samtale et andet sted hen, hvis det er muligt. Hav øjenkontakt og se på mund, ansigt og hænder.

Derudover kan du fortælle lidt om, hvordan dit høretab påvirker netop dig. Har du det bedst med kun at være til sammenkomster, hvor der er få til stede af gangen, så tag en snak om det. Hvis du har en ”favoritplads”, hvor du ser og hører bedst, så bed om den. I det hele taget forsøg at være så informativ og åben omkring dig selv, så er det letteste at tage det fornødne hensyn. Og husk: vi er alle kun mennesker, og selv de bedste intentioner kan drukne i iver, når snakken går. Så nogen gange skal du være indstillet på at gentage dit behov for hensyn, og andre gange er det mest realistisk at du ”sparer” krudtet og læner dig tilbage og nyder at observere uden at bidrage, hvis du kan trives med det. Lige netop hvad du kan trives bedst med, er nøglebegrebet i denne sammenhæng .